mandag den 18. marts 2013

Siden sidst...

Af Klaus Kirketerp

Ja der er sket rigtig meget!!!
Jeg har fået ansvaret for at udfylde en formular, der bliver sendt med vores engrosbiler. Den ene er hvad vi hjemme vil kalde motorkontoret og den anden er til os selv.
Ikke verdens sjoveste og mest lærerige job, men helt sikkert bedre end ingenting. Desuden får man en fin indsigt i, hvilke biler der ryger gennem "systemet", hvilket jeg synes er sjovt. Der er nogle fede biler imellem skulle jeg hilse at sige!

Derudover har jeg fået ansvaret for at udvikle en kampagne rettet mod det homoseksuelle miljø i San Diego og omegn. Grunden til kampagnen er, at vores største konkurrent har udtalt sig dumt i pressen om dette miljø. Efter lille research viser det sig så, at der bor godt og vel 61.000 homoseksuelle i San Diego. Altså et marked på størrelse med hele Randers by.
Arbejdet omfatter noget field research og eller bare en komplet markedsføringsplan. Jeg har ikke noget fast deadline. Det gør ikke mit arbejde nemmere, da man ikke er 100% klar over, hvilke krav der stilles og hvad der forventes af en.
Jeg forventer dog at der kommer til at gå rigtig meget tid med det og har indtil videre afsat 2-3 uger.

Og jo jeg har også fritid
Hver onsdag spiller jeg fodbold/soccer. Jeg fandt nemlig ud af, at det var muligt at melde sig på et holde fra San Diego State University. Heldigvis var jeg så heldig at komme på holdet og vi har vundet lige siden :-)
Jeg betaler 12 dollars per gang, så det er relativt dyrt, men synes det er fedt at holde sig i gang. Især når man er vant til at træne 3-4 gange om ugen.

Ellers har Bjørn og jeg været en tur i Las Vegas. At opleve Vegas er ikke til at beskrive, så jeg lader bare være. Natklubben "TAO" kan dog stærkt anbefales ;-)
Vi var også et smut forbi Grand Canyon - WOW!!!!

Ellers flyver tiden afsted og det er ikke til at tro at man er over halvvejs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar