Dagen før dagen!

Så er det vidst min tur (Bjørn) til at komme med et lille indlæg.

Jeg var på ambassaden i Tirsdags, og det var noget af en oplevelse, det er vist noget der skal opleves! Jeg har modtaget mit visum idag, så det var også sidste chance hvis jeg skulle afsted til den 1.

Det har været et par stressende dage i København, og hele tiden har man haft frygten i baghovedet at noget skulle gå galt, og man ikke ville modtage visum i rettidig tid selvom de havde lovet det nok skulle nå at komme, og det lykkedes heldigvis også.


Som I sikkert har læst var Klaus og jeg blevet booket på den samme afgang, så vi skal heldigvis følges derover. Vi har styr på hotel og bil den første uges tid, og derefter må vi se hvad der så skal ske.
Vi satser på at finde et lækkert sted med pool, og gerne ved vandet, men nu må vi se hvad der er til at finde når vi kommer derover, kan godt være vi må slække på nogle af vores krav! :) (Og mon ikke det ender med det)

Så snart vi har mulighed for det skal vi nok holde jer opdateret med nyheder, så i hjemmefra kan se hvad det er vi går at laver i San Diego.


Jeg glæder mig ihvertfald til at komme over i varmen, og det bliver rigtigt spændene at komme ud at se det sted man skal arbejde de næste 3 måneder.

Interview på den amerikanske ambassade

Jeg har netop overstået det obligatoriske interview på ambassaden – og hvilket show.

Det bedste råd her er tålmodighed!
Som udgangspunkt skal man, sammen med den sit praktiksted, udfylde en 14-siders lang formular. Denne formular skal fortælle præcis hvad, hvornår, hvorfor og hvordan ens tur skal foregå. Når den så er færdig, sender Kilroy den til den amerikanske ambassade.
Ambassaden accepterer (forhåbentlig) så denne ansøgning og man skal derefter igen ind og udfylde en digital formular på ambassadens hjemmeside.
Denne blev så også accepteret og jeg skulle derfor booke en tid til interview på ambassaden. Jeg fik en tid klokken 10 om formiddagen.
Nå, men jeg kommer igennem sikkerhedstjekket og trækker et nummer (56). Jeg kigger rundt i lokalet og i samme øjeblik der nummer 16 råbt op = lang vej igen!

Som beskrevet i det tidligere oplæg, har Kilroy sørget for alt det praktisk mht. papirarbejde (gudskelov), dog er man desværre nødt til selv at deltage lidt i processen.

Jeg er der i god tid og har en god fornemmelse af det hele – lige indtil jeg ser køen til ambassaden, der strækker sig helt ud på gaden.

Efter en time bliver mit nummer råbt op og jeg skal aflevere mine papirer til en dame bag en glasrude. Hun får mine papirer og jeg får besked på sætte mig igen, indtil mit navn bliver råbt op.

Der går nu endnu en time og jeg skal nu ind til mit interview. Interviewet tog MAX 5 min. og jeg fik besked på at mit visum var accepteret og at jeg ville få det i løbet af et par dage – optur.

Så altså hvis I vælger at søge til USA vil det være fint at møde op med en ordentlig omgang tålmodighed.

PS Bjørn og jeg har netop fået afklaret, at vi kan få plads på det samme fly – endnu en optur! J  

Skrevet af Klaus Kirketerp